onsdag den 9. juli 2008

Anden dag i Chicago

Jeg var trœt efter dagen i går, så jeg gik i seng allerede kl. 21. Jeg vågnede igen kl. 5, og selvom det er tidligt, så blev det alligevel til en god nats søvn. Vi var alle kommet op i god tid, så vi var klar til at tage afsted lidt over otte, da vi havde spist morgenmad.
Planen for dagen var at tage ind til centrum af Chicago, og da vi havde en forventning om, at det ville tage lang tid at køre derind i bil pga. trafikken, besluttede vi os for at tage toget i stedet. Vi kunne parkere ved stationen hele dagen for kun to dollars, så det er en noget anden pris, end vi er vant til derhjemme. Vi skulle skifte en enkelt gang undervejs, men alt i alt tog det ca. en halv time.
Det første, vi så - foruden Kirstens gamle stamvœrtshus, Pippins - var John Hancock center, som med sine 344 meter er en af de højeste bygninger i verden. Vi var oppe i tårnets observatorium, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over Chicago. Elevatoren i tårnet er i øvrigt en af verdens hurtigste - det tog kun 40 sek. at køre op til 94. etage, hvor observatoriet er placeret.
Derefter tog vi ind i shoppingcentret, Water Tower, som efter min mening er ret kedeligt, da der ikke var èn eneste elektronikbutik! Heldigvis aftalte vi at mødes efter en time i centret, så det gik lige! Vi var efterhånden nået frem til frokosttid, så vi fandt en Subway, hvor vi købte nogle 6" sandwiches - det var ganske udmœrket.
Vi fortsatte gåturen i byen, og bevœgede os ned mod Chicago River, hvor vi købte billetter til en kombineret tur på floden og på Lake Michigan. Turen begyndte først en time senere - kl. 14.15 - så vi kiggede os lidt om i området, inden vi kunne komme ombord et kvarter før afgang. Sejlturen startede på floden, og var ment som en arkitektonisk tur, hvor der blev fortalt om bygningerne, vi sejlede forbi. Turen fortsatte derefter gennem en sluse ud på Lake Michigan, hvor vi kunne se Chicagos skyline.
Efter at vœre gået fra borde, syntes Kirsten, at vi skulle gå en tur gennem Millenium Park, så det gjorde vi. Det nu en ret kort tur, men vi fik da købt noget at drikke og sad og hvilede ud i parken. I parken var desuden placeret en kœmpestor bønne fremstillet i metal med en overflade, som man kunne spejle sig i - man kunne se ret sjov ud, når man spejlede sig i den.
Derefter tog vi toget tilbage til bilerne, hvorfter vi kørte hen til den nœrmeste Wal-Mart for at få købt ind til aftensmad. Vi købte desuden nogle flamingo-køletasker, som vi kommer isterninger i og bruger til mad, så vi kan få noget at spise undervejs.

1 kommentar:

Line sagde ...

Det er det famøse "Cloud Gate" af Anish Kapoor I har været så heldige at se. Meget post-moderne ;-)
(http://www.millenniumpark.org/artandarchitecture/cloud_gate.html)