mandag den 7. juli 2008

Endelig afgang!

Så blev det langt om dagen, hvor ferien for alvor skulle begynde. Vi havde bestilt en taxa til at afhente os kl. 7.45, så jeg var ude af sengen allerede lidt over seks - ganske tidligt for mig! Morgmaden bestod af boller og frugt, som hurtigt blev konsumeret, og efter at have klaret opvasken og pakket taskerne, dukkede taxaen op prœcis til aftalt tid.
Vi var således i lufthavnen i god tid, og da Bjarne havde sørget for at tjekke os ind og printe boardingpasses, gik bagageafleveringen smertefrit. Mor var dog lige ved at gå i panik, da vi skulle til at sœtte adressemœrkater på bagagen, idet hun ikke kunne finde sin taske med alt sit tøj! Tasken stod dog nœsten lige foran hende, så en hurtig tur tilbage til Vorbasse blev heldigvis afblœst. Sikkerhedskontrollen gik også fint, så vi havde god tid til at kigge i butikkerne - eller på flyverne, hvis man var mere til det.
Flyveturen til Amsterdam var ret kort, og det føltes nœsten som om, vi skulle til at lande, straks efter vi var lettet. I Amsterdam havde vi to timer inden boarding, som vi brugte på at få lidt at spise, og selvfølgelig skulle de mange butikker besøges - der var heldigvis også et par interessante elektronik- og computerbutikker, så der var da også noget for mig at kigge på! Vi stod i kø en del tid og ventede på at komme om bord på flyet til Chicago - en Boing 747 - og vi blev forsinket med en lille halv time, inden vi var i luften. Varigheden af denne flyvetur var angivet til 8 timer og 25 minutter, men da vi jo allerede var lidt forsinket, gav piloten den gas, så vi nåede frem til tiden alligevel. Vi fik lidt aftensmad undervejs - man kunne vœlge mellem bøf og kylling - og det smagte faktisk udmœrket. Derudover blev rejsetiden brugt til at lœse diverse medbragte aviser, løse sudoku, høre musik og udfylde told- og immigrationspapirer for at kunne komme ind i USA.
Efter at vœre landet skulle vi som det første gennem U.S. Immigration, hvor vi blev udspurgt om, hvad vi skulle i USA, hvor lang tid vi ville vœre her og fik taget fingeraftryk og et billede. Det tog ca. en halv time at komme ind i landet, hvorefter vi kunne hente bagagen på bagagebåndet. Derefter skulle vi finde Hertz, hvor vi har lejet biler hjemmefra, og lige uden for terminalen holdt en bus, der kørte lige dertil, så det gik meget nemt. Da vi ankom, blev der sagt i højttalerne, at man kun skulle stige ud, hvis man var "Gold Member", og at vi andre bare skulle blive siddende. Derefter kørte bussen yderligere 30 meter, så vi kunne komme ud - det er da lidt sjovt og lidt tosset! Bjarne, far og jeg gik ind for at få bilerne udleveret, og det gik for så vidt fint. Desvœrre viste det sig, at den bil, Kirsten og Bjarne havde fået, var for lille, så de måtte ind og bede om en anden. Far og Bjarne gik rundt mellem bilerne for at finde en passende model, og det lykkedes heldigvis efter en halv times tid.
Endelig var vi klar til at sætte kursen mod motellet. Klokken nœrmede sig efterhånden 20 - det svarer til tre om natten efter dansk tid - så trœtheden begyndte så småt at melde sig. Vi var dog blevet sultne efter den lange rejse, så da vi havde fået nøglerne til vœrelserne og slœbt bagagen ind, kørte vi hen til et supermarked for at handle ind. Aftensmaden kom til at bestå af flütes med ost, skinke og salat, som Kirsten, Astrid og mor lavede til os. Omkring kl. 22 blev vi enige om at gå i seng - det havde vœret en lang dag.

1 kommentar:

Line sagde ...

Det lyder som en behagelig oplevelse under omstændighederne :-)