Det var egentlig en pludselig indskydelse, at vi skulle have to overnatninger i Harlan, men da vi skulle se det danske immigrationsmuseum, og far gerne ville kigge lidt mere efter, hvor hans mors faster, Petrea Rasmussen, levede, valgte vi at gøre således. Vi vågnede først kl. 7.30, og efter morgenmaden kørte vi atter ud til Elk Horn, for at besøge det danske immigrationsmuseum.
Undervejs kom vi gennem byen Kimballton, hvor der er opstillet en kopi af den lille havfrue. Det var ikke noget stort museum, men det fortalte ganske fint historien om hvorfor og hvordan immigrationen til USA var foregået. Lidt fra museet lå desuden et hus kaldet Bedstemor's House, der skulle vise, hvordan et hus så ud på den tid, hvor immigrationen var på sit højeste. Derefter kørte vi tilbage til motellet for at spise frokost.
Efter frokosten søgte vi lidt på nettet efter fars familie, og vi fandt faktisk en del artikler om familien i gamle aviser. Far gik mere praktisk til værks og kiggede i den lokale telefonbog. Han kendte navnene på Petreas børn, og fandt et enkelt match - Anker Rasmussen. Han og mor kørte efterfølgende forbi adressen, og da de bankede på, viste det sig faktisk, at Anker er en søn til Petrea - det er lidt utroligt, at det kan lade sig gøre! Der bor også en enke til en anden søn i Harlan, så mor og far kørte tilbage til motellet efter mig, og derefter hentede vi Anker og kørte hen til Ankers svigerinde. Vi var der en times tid, hvor der blev snakket og kigget billeder, og derefter kørte vi hen til kirkegården i Harlan, hvor Anker viste os gravene, hvor Petrea, hendes mand og deres børn ligger begravet. Det har været en rigtig sjov oplevelse!
Det var egentlig en pludselig indskydelse, at vi skulle have to overnatninger i Harlan, men da vi skulle se det danske immigrationsmuseum, og far gerne ville kigge lidt mere efter, hvor hans mors faster, Petrea Rasmussen, levede, valgte vi at gøre således. Vi vågnede først kl. 7.30, og efter morgenmaden kørte vi atter ud til Elk Horn, for at besøge det danske immigrationsmuseum. 
Undervejs kom vi gennem byen Kimballton, hvor der er opstillet en kopi af den lille havfrue. Det var ikke noget stort museum, men det fortalte ganske fint historien om hvorfor og hvordan immigrationen til USA var foregået. Lidt fra museet lå desuden et hus kaldet Bedstemor's House, der skulle vise, hvordan et hus så ud på den tid, hvor immigrationen var på sit højeste. Derefter kørte vi tilbage til motellet for at spise frokost.
Efter frokosten søgte vi lidt på nettet efter fars familie, og vi fandt faktisk en del artikler om familien i gamle aviser. Far gik mere praktisk til værks og kiggede i den lokale telefonbog. Han kendte navnene på Petreas børn, og fandt et enkelt match - Anker Rasmussen. Han og mor kørte efterfølgende forbi adressen, og da de bankede på, viste det sig faktisk, at Anker er en søn til Petrea - det er lidt utroligt, at det kan lade sig gøre! Der bor også en enke til en anden søn i Harlan, så mor og far kørte tilbage til motellet efter mig, og derefter hentede vi Anker og kørte hen til Ankers svigerinde. Vi var der en times tid, hvor der blev snakket og kigget billeder, og derefter kørte vi hen til kirkegården i Harlan, hvor Anker viste os gravene, hvor Petrea, hendes mand og deres børn ligger begravet. Det har været en rigtig sjov oplevelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar