fredag den 25. juli 2008

Holbrook - South Rim, Grand Canyon Nat. Park

Natten forløb udmœrket - vi sov fint i vores wigwam, og vi hørte heller ikke meget til de mange godstog, der kørte forbi. Vi havde aftalt at køre hver for sig i dag, da det var forskellige ting, vi gerne ville se, så vi kørte fra Holbrook kl. 9, da vi var fœrdige med morgenmaden og havde pakket.
Far ville gerne prøve at køre langs den tilbagevœrende del af Route 66, så vi fik set nogle af de byer, som vejen gik i gennem. Undervejs besøgte vi meteorkrateret vest for Winslow, der er opstået for 50000 år siden, da en meteor ramte jorden. Krateret er enormt stort - omkring 1500 meter i diameter - og det meget imponerende at opleve. Det var en af de ting, jeg havde set frem til at se, og det skuffede ikke. Udover selve krateret var der også et ganske fint museum, som fortalte om selve krateret og om, hvordan den slags kratere opstår.
Vi kørte herefter videre til Flagstaff, hvor vi var en kort tur i Flagstaff Mall, og derefter fortsatte vi mod Maswik Lodge ved South Rim i Grand Canyon National Park, hvor vi skulle overnatte. Vi ankom til de lejede hytter kl. 18.30 og fik aftensmad efter at bilerne var tømt. Efter lidt aftenhygge gik vi i seng.

1 kommentar:

PAULO SILVA sagde ...

hello, very nice blog and photos ....
visit my blog http://paulomenote.blogspot.com/
bye ...