Tidsforskellen mellem Danmark og Chicago er syv timer, og selvom jeg ikke rigtig mærkede noget til dét under flyveturen, så kunne jeg mærke det her til morgen: Jeg vågnede allerede kl. 3.30, da jeg ikke kunne sove længere. På det tidspunkt havde jeg kun sovet ca. fem timer, så jeg forsøgte at sove lidt mere. Kl. 5 gav jeg op og gav mig i stedet til at blogge lidt. Far og mor kunne heller ikke sove, så mor hentede morgenmad, da de åbnede kl. 6! Udvalget var ikke stort - man kunne vœlge mellem kage og cornflakes, så vi tømte nœsten beholderen med cornflakes! Derudover var der kaffe, kakao, mœlk og juice, så det var ganske fint.
Vi havde aftalt, at Kirsten skulle vise rundt, da hun har været au-pair her for 29 år siden, så vi så de steder, hvor hun har boet og færdedes. Det første sted, vi besøgte, hedder Evanston, og Kirsten havde lidt svært ved at se, hvor det var hun havde boet. Efter at have gået lidt rundt i kvarteret, fandt hun dog stedet, og lige da vi havde taget billeder af hende foran hoveddøren, kom en af beboerne hjem. Da vi havde fortalt, hvorfor vi stod og tog billeder, spurgte hun, om vi ville ind at kigge, så Kirsten, Astrid og Sidsel var oppe i hendes lejlighed, der lå lige overfor den lejlighed, som Kirsten boede i. Derefter blev vi enige om, at finde et sted at spise vores medbragte mad, og vi fandt et grønt område lige ved Lake Michigan.
Det andet sted, vi besøgte, hedder Highland Park, og efter at have fundet huset, hvor Kirsten har boet, gik vi ned i byen for at kigge lidt på butikker. Vi var inde i en kombineret boghandel og kaffebar, hvor vi - udover at kigge på bøger - fik en kop kaffe eller kakao. Inden turen gik hjemad igen, var vi på shopping i Target, og selvom vi vel ikke manglede en hel masse, blev indkøbsvognen alligevel fyldt! Aftensmaden bestod af cup noodles, hvor vandet blev kogt på den medbraget vandvarmer og på kaffemaskinen på værelset, samt bagels med ost og skinke. Resten af aften stod den på afslapning.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar